Sygehussamarbejde mellem Fredericia og Middelfart Sygehus?

Vejle Amt

04/05-2005

Vejle Amt inviterer til offentligt møde onsdag den 11. maj 2005 kl. 19.00 i Fredericia Messecenter – Dronning Margrethe Hallen, Vestre Ringvej 101, Fredericia.

På mødet orienterer Vejle Amt om forslaget til et udvidet lillebæltssamarbejde mellem Fyns og Vejle amter på sygehusområdet. Økonomiudvalget sendte forslaget i høring den 2. maj 2005.

Udgangspunktet for ovennævnte forslag er at sikre stærke og fagligt bæredygtige funktioner af høj kvalitet på Fredericia og Middelfart sygehuse.

Forslaget indebærer,

* at den medicinske funktion samles på Fredericia Sygehus,
* at den ortopædkirurgiske funktion samles på Middelfart Sygehus,
* at skadestuen på Fredericia Sygehus, som konsekvens heraf, lukkes og
* at gynækologisk/obstetrisk afdeling på Fredericia Sygehus, herunder fødeafdelingen, lukkes.

Hensigten med forslaget er at konsolidere de to sygehuse. I dag er de berørte afdelinger på de to sygehuse forholdsvis små, hvilket betyder, at de på lidt længere sigt sandsynligvis ikke vil være bæredygtige set i lyset af den forestående regionsdannelse. Gennemførelse af forslaget vil skabe et mere solidt grundlag for de to sygehuse.

Efter orienteringen er der debat.

Mødet er offentligt, forstået sådan, at alle interesserede borgere er velkommen. Fra Vejle Amt deltager blandt andet amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen og sundhedsudvalget.

Alle har mulighed for at bidrage med kommentarer til forslaget, der er i høring. For at indgå i den videre politiske behandling skal bemærkninger og kommentarer være Vejle Amt i hænde senest onsdag den 18. maj 2005. Den politiske behandling i sundhedsudvalg, økonomiudvalg og amtsråd ventes at finde sted i juni 2005.







ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site